Tilbagebetaling af stempelafgift

Tidligere instans:

Østre Landsrets dom af 22. september 1999

Afsagt af dommerne:

5 dommere

Parternes påstande

Appellanten, A ApS, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal betale 60.500 kr. med procesrente fra den 6. maj 1998.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Parternes argumenter

A ApS har for Højesteret yderligere gjort gældende, at bemyndigelsen til Skatteministeriet i den dagældende stempellovs § 62, stk. 7, - således som bemyndigelsen er udnyttet ved § 6 i bekendtgørelse nr. 539 af 30. juni 1993 om stempelafgift - indebærer en krænkelse af grundlovens § 43.

Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Begrundelse og konklusion

Ifølge den dagældende bestemmelse i stempelafgiftslovens § 62, stk. 7, kunne skatteministeren fastsætte regler for påtegning på dokumenter som betingelse for stempelfrihed i henhold til § 62, stk. 1, nr. 3, og de i en sådan påtegning givne oplysninger ved dokumentets indlevering til tinglysning var bindende for parterne under en stempelprøvelse af dokumentet. Det var således i loven forudsat, at påtegningen skulle være anført senest ved dokumentets indlevering til tinglysning. På denne baggrund er de administrative forskrifter, der blev fastsat ved § 6 i stempelafgiftsbekendtgørelsen ikke i strid med grundlovens § 43.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A ApS, betale 15.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.