Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand om sagens realitetsbehandling i Landsskatteretten trods for sent indgiven klage.
Parter:
A
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Anders Vangsø Mortensen, København)
Afsagt af landsdommerne:
Vogter, Dorte Jensen og Elsebeth Frigast Larsen (kst.)
Den 20. marts 2000 har Landsskatteretten afsagt kendelse i en sag vedrørende sagsøgerens, As, klage af 2. marts 2000 over en skatteankenævnsafgørelse, der var tilgået sagsøgeren ved nævnets kendelse af 11. november 1999. I sin kendelse afviste Landsskatteretten klagen som for sent indgivet.
Under denne sag, der er anlagt den 20. maj 2000, har sagsøgeren - som sin endelige påstand - i replikken nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Landsskatteretten skal realitetsbehandle sagsøgerens klage af 2. marts 2000.
Sagsøgte har ved skrivelse af 1. februar 2001 taget bekræftende til genmæle over for denne påstand.
Da sagsøgte har taget bekræftende til genmæle, tager landsretten sagsøgerens påstand til følge som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Landsskatteretten skal realitetsbehandle sagsøgerens, As, klage af 2. marts 2000.
Sagens omkostninger for landsretten skal sagsøgte betale til sagsøgeren med 1.250 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed