Skyldner havde drevet personlig virksomhed i perioden 15. juni 2007 til 10. juli 2008. Skyldner havde under driften af virksomheden oparbejdet en gæld til SKAT med en hovedstol lydende på kr. 781.638 hidrørende fra især manglende afregning af indeholdte A-skatter, kr. 555.085, og manglende afregning af moms, kr. 216.089 kr. Den 3. december 2010 afsagde skifteretten kendelse, hvorefter skyldner fik gældssanering for usikret gæld stiftet før skyldners personlige konkurs den 19. november 2009, da det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at skyldner havde tilsidesat sine forpligtelser mht. momsafregning mv. jf. konkurslovens § 231 a, stk. 2, litra. 1. SKAT kærede afgørelsen til landsretten og fik medhold, da skyldner i et ikke uvæsentligt omfang havde tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til momsafregning og afregning af A-skat, hvorfor der ikke var grundlag for at meddele gældssanering, jf. konkurslovens § 231 a, stk. 2, litra 1.
Konkursloven § 231 a, stk. 2, litra a
Inddrivelsesvejledningen 2011-1 H.6.6.2
Parter
SKAT
(Kammeradvokaten v/Advokat Lars Dueholm)mod
A
Afsagt af landsdommerne
Lis Sejr, Eva Staal og Trine Poulsen (kst.)
----------
Skifterettens kendelse af 3. december 2010, 60-5701/2009
Kendelse om gældssanering for A på følgende vilkår
Usikret gæld stiftet før den 19.11.2009 bortfalder.
----------
Vestre Landsrets kendelse af 4. februar 2011, B-2906-10
Ved kendelse af 3. december 2010 har Skifteretten afsagt kendelse om gældssanering for A (SKS 60-5701/2009)
Kendelsen er kæret af SKAT med påstand om, at A nægtes gældssanering. Til støtte for påstanden har SKAT navnlig anført, at A i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregning af A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndigheder, og at A systematisk har stiftet en ikke uvæsentlig gæld til en offentlig myndighed.
Landsretten afsagde kendelse
A har drevet virksomhed i perioden 15. juni 2007 til 10. juli 2008. Hun har under driften af virksomheden oparbejdet en gæld til SKAT med en hovedstol på 781.638 kr. hidrørende fra især manglende afregning af indeholdte A-skatter, 555.085 kr., og manglende afregning af moms, 216.089 kr.
Det fremgår, at A i 2008 har indbetalt 709.439 kr. til SKAT, mens hun i 2009 har indbetalt 8.150 kr.
Allerede fordi A i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til momsafregning og afregning af A-skat, er der ikke grundlag for at meddele gældssanering, jf. Konkurslovens § 231 a, stk. 2, litra 1.
T h i b e s t e m m e s
A nægtes gældssanering.
Kæreafgiften skal betales tilbage til SKAT.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed