Skatterådet har ændret omberegningen af grundværdien i 2004-niveau fra 560.400 kr. til 248.900 kr. Ændringen skyldes en objektiv myndighedsfejl, idet der ved vurderingen pr. 1.10.2005 er anvendt en for høj områdepris ved omberegningen af grundværdien.
Skatterådet har samtidig bemyndiget SKAT til at genoptage vurderingen for yderligere 21 ejendomme med samme forhold.
Sagen drejer sig om en grund, der pr. 1.10.2005 blev vurderet 1. gang. SKAT har i forbindelse med vurderingen samtidig foretaget en omberegning af grundværdien i 2004-niveau, efter Vurderingslovens § 33, stk. 18. SKAT har ved denne omberegning anvendt en forkert områdepris, hvorved at grundlaget for den kommunale grundskyld har været for højt.
Da fejlen er opdaget efter udløbet af fristen i Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, kan den kun korrigeres ved ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 33, stk. 3.
Efter sædvanlig praksis anlægges der i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse på SKATs egen foranledning en helhedsbetragtning. Heri indgår forhold som at der foreligger væsentlige myndighedsfejl med hensyn objektivt konstaterbare forhold, at fejlen er åbenlys og at ændringen ikke er beløbsmæssig ubetydelig.
I det aktuelle tilfælde var der tale om en væsentlig fejl der har medført betydelig højere kommunal grundskyld for efterfølgende år. Den omberegnede grundværdi blev derfor genoptaget og ændret til de korrekte.
Skatterådet har besluttet at afgørelsen har skattemæssig virkning fra indkomståret 2007.
Skatterådet har samtidig bemyndiget SKAT til at genoptage vurderingen for yderligere 21 ejendomme med samme forhold.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed