Selskabet var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, ved i tiden forud for den 5. november 2016 kl. 04.00, hvor bilen blev standset på motorvejen, som ejer at have undladt at mærke siderne på varebil med virksomhedens navn eller logo og cvr-nummer.
Selskabet udeblev fra retsmødet.
Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet idømtes en bøde på 5.000 kr. under henvisning til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf fremgår, at et af formålene er at sikre høj grad af synlighed og gennemsigtighed i forhold til sort arbejde og førstegangsovertrædelse straffes med en bøde på 5.000 kr.
Bekendtgørelse om registrering af køretøjer nr. 1315 af 9. december 2014 § 117, stk. 3, jf. § 87 (nu § 118, stk. 3, jf. § 89 i bekendtgørelse nr. 599 af 31. maj 2017)
-
Byrettens dom af den 23. november 2017, sags nr. 15-4381/2017
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T1
Afsagt af Byretsdommer
Sophia Dankelev
Sagens oplysninger
Denne sag er anlagt som prøvesag.
Anklageskrift er modtaget den 19. maj 2017.
T1 er tiltalt for
overtrædelse af § 117, stk. 3, jf. § 87, i bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 (Nu § 118, stk. 3, jf. § 89, i bekendtgørelse nr. 599 af 31. maj 2017)
ved i tiden forud for den 5. november 2016 kl. 04.00, hvor bilen blev standset på motorvejen ved Y1-by, som ejer at have undladt at mærke siderne på varebil Q… med virksomhedens navn eller logo og cvr-nummer.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte er korrekt indkaldt, men er udeblevet uden oplyst lovligt forfald.
Retten behandler herefter sagen, som om tiltalte har erkendt sig skyldig, jf. retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1.
Da omstændighederne ikke taler imod det, findes tiltalte derfor skyldig i. overensstemmelse med tiltalen.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslag LFF 2012-04-25 nr. 170 fremgår, at et af formålene med lovforslaget er at sikre høj grad af synlighed og gennemsigtighed i forhold til sort arbejde, og af pkt. 3.7.2. i lovforslagets bemærkninger fremgår, at ordensbødeniveauet for manglende navn/logo m.v. på en gulpladebil foreslås fastsat, så første ovetrædelse straffes med en bøde på 5.000 kr.
Straffen fastsættes i overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger til en bøde på 5.000 kr., hvilket bødeniveu retten finder passende, jf. § 117. stk. 3, jf. § 87, i bekendtgørelsenr. 1315 af 9. december 2014 (Nu § 118, stk. 3, jf. § 89, i bekendtgørelse nr. 599 af 31. maj 2017).
T h i k e n d e s f o r r e t:
Tiltalte, T1, straffes med en bøde på 5.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed