Syn og skøn - Betaling af omkostninger til syn og skøn

Rekvisitus anførte, at der jf. retsplejelovens § 201 var indhentet et overslag over omkostningerne ved besvarelsen af rekvirentens spørgsmål, og havde ikke selv stillet spørgsmål. Rekvisitus anførte desuden at det efter retsplejelovens § 343 stk. 2, var rekvirenten der foreløbigt skulle afholde udgifterne til syn og skønnet, og da retten ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse i den bagvedliggende materielle administrative klagesag, og at denne hjemmel var tillagt Landsskatteretten, kunne retsplejelovens § 343 stk. 3 ikke finde anvendelse, da denne bestemmelse forudsatte at der var truffet afgørelse i den administrative materielle sag til hvilken der var optaget syn og skøn. Der var desuden ikke i selve ordlyden af retsplejelovens § 343 stk. 3 hjemmel til den af retten foretagne vurdering af udfaldet af syn og skønnet. Dette fremgår alene af forarbejderne. Rekvisitus anførte endeligt, at det ville være i strid med forarbejderne til reglerne i retsplejelovens §§ 201 og 208, som indført i 2014, og at der ville opstå en regelkonflikt mellem §§ 201 og 208 og retsplejelovens § 343 stk. 3. Retsplejelovens §§ 201 of 208 ville således blive uden reel betydning for omkostningsfordelingen.

Såvel byretten som landsretten, var ikke enige og med henvisning til Højesterets kendelse i UfR 2020.1011, blev det afgjort, at omkostningerne ved syn og skønnet skulle afgøres efter retsplejelovens § 343 stk. 3 jf. anmodning herom fra rekvirenten, og ud fra rettens vurdering af udfaldet af syn og skønnet. Det bemærkes at det sagen i UfR 2020.1011, drejede sig om hvorvidt det kunne pålægges Skatteforvaltningen, at betale skønsmandens honorar direkte. Det var der efter Højesterets opfattelse ikke hjemmel til i retsplejelovens § 343 stk. 3. Højesteretssagen drejede sig således ikke om retsplejelovens §§ 201 og 208.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Skatteforvaltningslovens § 47

Retsplejelovens § 343

Den Juridiske Vejledning 2020-2, A.A.8.2.2.1.4

Den Juridiske Vejledning 2020-2, A.A.11.2.7

Byrettens kendelse af 18. september 2020

Parter

H1 ApS

(v/advokat Carsten Lorentzen)

mod

Skatteforvaltningen

Kendelse afsagt af

Dommer Beth von Tabouillot

H1 ApS har anmodet om, at Skatteforvaltningen pålægges at betale sagsomkostninger til H1 ApS.

Skatteforvaltningen har protesteret herimod.

Parterne har indgivet skriftlige indlæg om spørgsmålet.

Retten afsagde

Kendelse

Der er under denne sag foretaget syn og skøn i medfør af retsplejelovens § 343, til brug for en for Skatteankestyrelsen verserende sag om, hvorvidt H1 ApS har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2013 og senere indkomstår, og om udgifterne afholdt af selskabet i denne forbindelse derfor er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6.

Efter retsplejelovens § 343, stk. 3, træffer retten bestemmelse om betaling af omkostningerne ved bevisoptagelsen, med mindre parterne har aftalt andet.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 47, at bestemmelsen i retsplejelovens § 343 finder tilsvarende anvendelse i en sag som den foreliggende, hvor sagen er påklaget og skal afgøres af en administrativ klageinstans på skatteområdet.

Skatteforvaltningen har under sagen ikke haft bemærkninger til anmodningen om syn og skøn og skønstemaet.

Da H1 ApS efter indholdet af skønserklæringen må anses for at have fået medhold i forhold til bevisførelsen, skal Skatteforvaltningen betale sagsomkostninger til H1 ApS.

Sagsomkostningerne er fastsat til 175.000 kr., hvoraf 156.250 kr. vedrører udgifter til skønsmandens honorar, 1.875 kr. vedrører gebyr til G1 vedrørende forslag til skønsmand, 400 kr. vedrører retsafgift, og det resterende beløb vedrører udgifter til advokatbistand. Der er vedrørende udgifterne til advokatbistand navnlig henset til sagens karakter og det arbejde, der med rimelighed kan antages at have været forbundet med sagen. Det er oplyst, at H1 ApS er momsregistreret.

Thi bestemmes:

Skatteforvaltningen skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 175.000 kr. til H1 ApS.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Østre Landsrets kendelse af 22. oktober 2020

Parter

Skatteforvaltningen

mod

H1 ApS

(v/advokat Carsten Lorentzen)

Kendelse afsagt af

Landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Thomas Smed (kst.)

Ved kendelse af 18. september 2020 har Retten i Y1-BY (sag BS-2174/2020) bestemt, at Skatteforvaltningen inden 14 dage skal betale sagsomkostninger med 175.000 kr. til H1 ApS.

Skatteforvaltningen har kæret kendelsen med følgende påstand:

"Der nedlægges påstand om, at skønsmandens honorar foreløbigt betales af indkærede jf. retsplejelovens § 343 stk. 2, med kr. 156.250 incl. moms for udarbejdelse af skønserklæring af 1. juli 2020 og at der ikke tillægges i alt kr. 18.750 incl. moms vedrørende gebyrer til G1, retsafgift samt udgifter til advokatbistand, eller i alt kr.: 175.000 incl. moms."

Til støtte for påstanden har Skatteforvaltningen gjort gældende navnlig, at retsplejelovens § 343, stk. 3, ikke finder anvendelse i sager, hvor der optages bevis til brug for en administrativ klagesag.

H1 ApS har påstået stadfæstelse og har navnlig bestridt det af Skatteforvaltningen anførte om anvendelsesområdet for retsplejelovens § 343, stk. 3.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Landsretten afsagde

KENDELSE

Af de af byretten anførte grunde, som er i fuld overensstemmelse med Højesterets afgørelse gengivet i U2020.1011, og da det for landsretten fremførte ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens afgørelse.

THI BESTEMMES:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Skatteforvaltningen skal inden 14 dage betale 6.000 kr. i kæremålsomkostninger til H1 ApS.

Sagen sluttet.