Sagen angik, om appellanten kunne få domstolsprøvet sine skatteansættelser for indkomstårene 2012 til 2014, som fastsat i årsopgørelserne. Landsretten bestemte, at appellanten senest den 22. oktober 2021 skulle indlevere ekstrakt. Appellanten indleverede en ufuldstændig ekstrakt, og landsretten fastsatte herefter en ny frist til den 27. oktober 2021. Da appellanten ikke indleverede ekstrakt inden udløbet af fristen, afviste landsretten anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1.
Retsplejelovens § 386, stk. 1
Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.A.10.
Tidligere instanser:
Landsskatterettens j. nr. 20-035648 Ikke offentliggjort som SKM
Byrettens j.nr. BS4455/2020-HJO ikke offentliggjort som SKM.
Parter
A
mod
Skatteministeriet
(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Retten i Hjørring har den 28. januar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS4455/2020-HJO).
Afgørelsen er truffet af landsdommerne
Karen Foldager, Chris Olesen og Maria Porsborg (kst.)
Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at sagen ikke afvises.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten bestemte den 10. maj 2021, at A skulle indlevere ekstrakt senest 1 uge før hovedforhandlingen. A indleverede en ufuldstændig ekstrakt. Landsretten fastsatte herefter ny frist til den 27. oktober 2021. Da A heller ikke har indleveret ekstrakt inden udløbet af denne frist, afviser landsretten anken, jf. retsplejelovens § 386, stk. 1.
Efter sagens udfald og forløb skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 2.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
THI KENDES FOR RET:
Denne ankesag afvises.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 2.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed