Valg af Skønsmand (B)

Sagsresume:

Sagen drejer sig om bedømmelse af om udviklet software og om der skulle rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) eller (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1-by med henblik på at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Rekvirentens havde i forbindelse med den verserende klagesag ved Landsskatteretten og forud for anmodningen om isoleret bevisoptagelse, indhentet en ensidigt indhentet erklæring fra (red.universitet.nr1.fjernet) .

Byretten bestemte ved kendelse af 26. september 2023, at ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, at (red.institut.nr1.fjernet) var bedst egnet som forslagsstiller, til at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Rekvirenten kærede byrettens kendelse om (red.institut.nr1.fjernet) som forslagsstiller til Y2-Landsret, med påstand om at (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1-by skulle bringe en egnet skønsmand i forslag.

Skattestyrelsen påstod byrettens kendelse stadfæstet.

Rekvirenten har til støtte for påstanden navnlig anført, at byrettens kendelse fejlagtigt er baseret på en forudsætning om, at bilag 4 udgør en ensidigt indhentet erklæring, at kendelsen er uforenelig med retspraksis om valg af forslagsstiller, herunder kravene til indkæredes bevis for forslagsstillerens manglende uvildighed, og at kendelsen hviler på den præmis, at skønsmanden særligt skal udtale sig generelt om den udviklede software i forhold til allerede kendt viden og teknik på udviklingstidspunktet, men at kærendes spørgsmål snarere lægger op til, at skønsmanden skal foretage en branchespecifik bedømmelse af den udviklede software i overensstemmelse med offentliggjort praksis om ligningslovens § 8 B, stk. 1.

Skattestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at kendelsen er i overensstemmelse med retspraksis, herunder den vurdering der skal foretages af den af kærende udviklede software, at byretten har fundet (red.institut.nr1.fjernet)  bedst egnet ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, og at Skattestyrelsen ikke finder, at der er nogen grund til at gå på kompromis med disse kriterier, når der findes en mulighed for en forslagsstiller, som ingen af parterne ensidigt har henvendt sig til på forhånd og indhentet en erklæring fra, og som fuldt ud lever op til kriterierne.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Y2-Landsret afsagde den 26. oktober 2023 kendelse om stadfæstelse af byrettens kendelse, med følgende begrundelse:

Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering af den pågældende organisations kvalifikationer i forhold til at foreslå en skønsmand med relevant faglig viden og indsigt samt af organisationens uvildighed, at der rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) som anført. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

Ligningslovens § 8 B, stk. 1

Den Juridiske Vejledning, 2023-2, A.A.11.2.4

Tidligere instans: Byret j.nr: BS-7805/2023-KBH, offentliggjort som SKM2023.611.BR.

Parter

A

(advokat IT)

mod

Skattestyrelsen

Ved kendelse af 26. september 2023 har Y1-by(ret) i en sag om isoleret bevisoptagelse (red.sagsnr.nr1.fjernet) bestemt, at (red.institut.nr1.fjernet) kan anmodes om at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag, og at bilag 4 kan fremlægges.

A har kæret afgørelsen med påstand om, at (red.universitet.nr1.fjernet) i Y1-by anmodes om at bringe en egnet syns- og skønsmand i forslag.  

Skattestyrelsen har påstået kendelsen stadfæstet i sin helhed.  

A har til støtte for påstanden navnlig anført, at byrettens kendelse fejlagtigt er baseret på en forudsætning om, at bilag 4 udgør en ensidigt indhentet erklæring, at kendelsen er uforenelig med retspraksis om valg af forslagsstiller, herunder kravene til indkæredes bevis for forslagsstillerens manglende uvildighed, og at kendelsen hviler på den præmis, at skønsmanden særligt skal udtale sig generelt om den udviklede software i forhold til allerede kendt viden og teknik på udviklingstidspunktet, men at kærendes spørgsmål

2

snarere lægger op til, at skønsmanden skal foretage en branchespecifik bedømmelse af den udviklede software i overensstemmelse med offentliggjort praksis om ligningslovens § 8 B, stk. 1.  

Skattestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at kendelsen er i overensstemmelse med retspraksis, herunder den vurdering der skal foretages af den af kærende udviklede software, at byretten har fundet (red.institut.nr1.fjernet) bedst egnet ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium, og at Skattestyrelsen ikke finder, at der er nogen grund til at gå på kompromis med disse kriterier, når der findes en mulighed for en forslagsstiller, som ingen af parterne ensidigt har henvendt sig til på forhånd og indhentet en erklæring fra, og som fuldt ud lever op til kriterierne.   

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Landsretten afsagde

KENDELSE

Sagen for landsretten angår spørgsmålet om, hvilken organisation der skal anmodes om at bringe en egnet skønsmand i forslag.  

Landsretten tiltræder efter en samlet vurdering af den pågældende organisations kvalifikationer i forhold til at foreslå en skønsmand med relevant faglig viden og indsigt samt af organisationens uvildighed, at der rettes henvendelse til (red.institut.nr1.fjernet) som anført. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

THI BESTEMMES:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne betaler kæremålsomkostninger til den anden part.  

Sagen sluttet.