Sagen drejede sig om værdiansættelsen af en ejendom, der var blevet overdraget fra et forældrepar til deres barn til en pris ifølge 15 %-reglen.
Skattestyrelsen fandt, at overdragelsen ikke kunne ske til den aftalte pris, fordi der forelå særlige omstændigheder som følge af bl.a. realkreditbelåning af ejendommen. Landsskatteretten gav ved afgørelse af 22. marts 2021 (j. nr. 20-0051920) parterne medhold i, at overdragelsen kunne ske ifølge 15 %-reglen.
Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, fordi der forelå særlige omstændigheder i form af realkreditbelåning. Sagen blev udsat på Højesterets sag nr. BS-40807/2022-HJR. Højesteret afsagde dom i denne sag den 30. november 2023 om stadfæstelse af landsrettens dom (SKM2022.497.VLR).
Efter Højesterets dom tog sagsøgte bekræftende til genmæle over for ministeriets påstand.
Boafgiftslovens § 38, stk. 1
Den juridiske vejledning, 2024-1, C.A.6.2.1
Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 20-0051920, offentliggjort
Parter
Skatteministeriet Departementet
(v/advokat Steffen Sværke)
mod
A
(v/advokat Michael Serup)
Denne afgørelse er truffet af dommer J. Stausbøll.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 21. juni 2021.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand:
Principalt: A skal betale gaveafgift med 130.710 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 17. april 2019, og indtil gaveafgiften betales.
Subsidiært: A skal betale gaveafgift med 148.710 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 17. april 2019, og indtil gaveafgiften betales.
Sagen har efter modtagelsen af svarskriftet været udsat på en afgørelse fra Højesteret, og A har efter Højesterets dom i sag BS40807/2022-HJR, taget bekræftende til genmæle.
Rettens begrundelse og resultat
Da A har anerkendt at skylde beløbet angivet i den principale påstand, afsiger retten dom efter Skatteministeriet Departementets påstand.
Efter sagens forløb og på baggrund af Højesterets omkostningsafgørelse i sag BS-40807/2022-HJR, finder retten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
THI KENDES FOR RET:
A skal betale gaveafgift med 130.710 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 17. april 2019, og indtil gaveafgiften betales.
Sagens omkostninger ophæves.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed