Sagen drejede sig om, hvorvidt kontantbegrænsningsreglen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, finder anvendelse på fradrag i den skattepligtige indkomst, som skyldes skatteyderens fradrag for afskrivninger efter afskrivningsloven.
Skatteyderen havde købt en (red.produkt.fjernet) for i alt 70.000 kr., hvoraf 53.000 kr. var betalt ved bankoverførsel, mens de resterende 17.000 kr. var betalt kontant.
Skatteministeriet indbragte sagen for retten med påstand om, at afskrivningsgrundlaget vedr. (red.produkt.fjernet) skulle opgøres til 53.000 kr., svarende til den del af købesummen som var betalt ved bankoverførsel.
Landsskatteretten havde opgjort afskrivningsgrundlaget til den fulde købesum på 70.000 kr.
Skatteyderen tog bekræftende til genmæle over for ministeriets påstand.
Ligningslovens § 8 Y, stk. 1
Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit A.B.4.1.3
Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.C.2.4.1.2
Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 22-0018475, offentliggjort som SKM2024.158.LSR.
Parter
Skatteministeriet Departementet
(Kammeradvokaten v/ advokat Steffen Sværke)
mod
A
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Mads Elbæk Riber Langgaard.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 25. april 2024.
Skatteministeriet Departementet (herefter Skatteministeriet) har nedlagt påstand:
A skal anerkende, at afskrivningsgrundlaget for (red.produkt.fjernet) af mærket (red.mærke.fjernet) og tilhørende inventar købt i indkomståret 2019 udgør 53.000 kr., og at afskrivningen i indkomståret udgør 13.250 kr.
Sagen drejer sig om, hvorvidt kontantbegrænsningsreglen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, finder anvendelse på fradrag i den skattepligtige indkomst, som skyldes skatteyderens fradrag for afskrivninger efter afskrivningsloven.
A har den 13. maj 2024 taget Skatteministeriets påstand bekræftende til genmæle.
Rettens begrundelse og resultat
Da A har taget Skatteministeriets påstand bekræftende til genmæle, afsiger retten dom efter Skatteministeriets påstand.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 1.250 kr. og af retsafgift med 750 kr., i alt 2.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
A skal anerkende, at afskrivningsgrundlaget for (red.produkt.fjerent) af mærket (red.mærke.fjernet) og tilhørende inventar købt i indkomståret 2019 udgør 53.000 kr., og at afskrivningen i indkomståret udgør 13.250 kr.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 2.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed