I en administrativ straffesag vedtog T en bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1.
Byretten havde først tilkendt T’s beskikkede forsvarer 3.500 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af det offentlige. Den beskikkede forsvarer anmodede byretten om yderligere salær. Byretten tilkendte herefter T’s beskikkede forsvarer 5.670,00 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af det offentlige.
Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen med påstand om, at salæret til den beskikkede forsvarer endeligt skal betales af T.
Landsretten fandt, at udgifterne til forsvarerens salær endeligt skal betales af T. Bødeforlægget var efter det oplyste i overensstemmelse med den af Skattestyrelsen rejste sigtelse og foretagne vurdering af sagen, og der sås ikke oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at fravige udgangspunktet i forsvarerbistandslovens § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.
Lov om forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag § 5, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.
Den juridiske vejledning 23-2: A.C.3.3.6
Østre landsret:
Den 9. februar 2023 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.
Som dommere fungerede landsdommerne Steen Mejer, Janni Christoffersen og Frederik Waage (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges:
24. afd. kære nr. S-332-23:
Skattestyrelsen
påkærer salærtilkendelse i sagen
T1
(cpr.nr. ...11)
(advokat JS, besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes kæreskrift af 23. januar 2023, hvori Skattestyrelsen har kæret Retten i Glostrups afgørelser af henholdsvis den 13. januar 2023 og 18. januar 2023 om salærtilkendelse, samt rettens fremsendelsesbrev af 30. januar 2023.
Dommeren har ved sagens fremsendelse oplyst, at retten ikke har bemærkninger til kæren.
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed