Sagen, der blev behandlet i landsretten i første instans, angik, om skatteyderen var berettiget til fuld eller halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, for den lønindkomst han oppebar for sit arbejde på et skib, der udførte arbejde på havbunden ud for Y1-land. Det afgørende i sagen var, om den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst regulerer beskatningsretten til indkomst, der er optjent
udenfor de nordiske staters område.
Landsretten fandt, at Danmark var tillagt beskatningsretten til indkomsten i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, selvom arbejdet var udført udenfor de nordiske staters område. Skatteyderen var derfor alene berettiget til halv lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 3.
Landsretten anførte, at skatteyderen ikke med henvisning til Den juridiske vejledning eller på andet
grundlag havde godtgjort en bindende administrativ praksis, der kunne føre til andet resultat.
Ligningsloven § 33 A, stk. 1 og 3
Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 15, stk. 1 og 3
Den juridiske vejledning, 2024-1, C.F.4.2.3
Den juridiske vejledning, 2024-1, C.F.4.2.1
Den juridiske vejledning, 2024-1, C.F.8.2.2.15.2.3
Den juridiske vejledning, 2024-1, C.F.9.2.14.8.2
Den juridiske vejledning, 2024-1, C.F.8.2.2.15.1.1
Den juridiske vejledning, 2024-1, C.F.8.2.2.15.2.1
Tidligere instans: Landsskatteretten j.nr. 19-000266, offentliggjort
Østre Landsrets dom kan tilgås her: Dom
Fradrag for havdage – Norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark
Forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst - Formålet er ikke almennyttigt eller almenvelgørende - Nægtet fradrag for uddelinger og hensættelser til almennyttige uddelinger samt hensættelse til konsolidering af fondskapitalen
Arbejdsudleje eller entreprise – Håndværkere
Forhøjelse af et selskabs momstilsvar - Salg af to ejendomme anset for momspligtigt
Køb og salg af biler – erhvervsmæssig virksomhed – økonomisk virksomhed