I forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom aftaltes det, at køber betalte 347.000 kr. for retten til hektarstøtte for købsåret. Købesummen herfor kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning.

I forbindelse med salg af en landbrugsejendom betalte køber for retten til årets hektarstøtte. På grund af en fejl blev producentskifte ikke anmeldt rettidigt over for EU-direktoratet, hvorfor sælger fik udbetalt hektarstøtten. Køber fik via refusions­opgørelsen reguleret den ikke modtagne hektarstøtte. Herefter var hektarstøtten købers indkomstopgørelse uvedkommende.

Der kunne alene ske genanbringelse af avancen ved salg af en ejendom i den del af ombygningsudgifterne på restejendommen, som havde karakter af ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter.

En arbejdsmarkedssammenslutning kunne alene foretage fradrag i den erhvervsmæssige indkomst for den del af renterne vedrørende en fast ejendom, der vedrørte den udlejede del af ejendommen. Den resterende del af renterne, der vedrørte den del af ejendommen, som forbundet selv anvendte, skulle fragå i den øvrige indkomst.

En efterlevende ægtefælle overtog en fast ejendom i forbindelse med privat skifte. Han overtog ikke den indestående prioritetsgæld, men optog nyt ejerskiftelån. Et rentebeløb, som klageren havde tilsvaret boet i forbindelse hermed blev anset som mellemrenter, jf. dødsboskattelovens § 40, og var derfor ikke fradragsberettigede.

Standardfradrag for dagplejere, jf. ligningslovens § 9 H, skulle opgøres på basis af lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til pensionsordning tegnet i ansættelsesforholdet med bortseelsesret for præmierne efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1.

I en situation, hvor et selskab ikke havde adresse på hovedanpartshaverens bopæl, og hvor det måtte lægges til grund, at bilen ikke havde stået på hovedanpartshaverens bopæl uden for arbejdstid, skulle hovedanpartshaveren ikke dokumentere, at selskabets bil ikke havde stået til rådighed for privat kørsel.

Der blev ansøgt om tilladelse til skattefri aktieombytning på vegne af en aktionær, der ikke formelt besad majoriteten af stemmer i selskabet. Driftsselskabet besad de resterende og dermed flertallet af stemmer. Da et selskab imidlertid ikke kan udøve stemmeret på egne aktier, fandt Told- og Skattestyrelsen, at stemmeflertalskravet var opfyldt.

En grundejerforening ansås for lønsumsafgiftspligtig af løn til vicevært ansat af grundejerforeningen.

En jordbrugsvirksomhed ansås for berettiget til godtgørelse af kvælstofsafgift i overensstemmelse med Plantedirektoratets registreringsbevis, selv om registreringen var sket med tilbagevirkende kraft, således at registreringsbeviset også omfattede en allerede afsluttet planperiode.

Et motorkøretøj af mærket Audi Allroad Quattro, type 4 B, blev anset omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 2.

Der skulle indeholdes A-skat af befordringsgodtgørelse, som af Farvandsdirektoratet blev udbetalt til en lods, i det omfang godtgørelsen dækkede kørsel, hvor den pågældende ikke selv deltog.

En lystbådehavn kunne ikke anses omfattet af undtagelsesbestemmelserne i vurderingslovens § 7, og der skulle derfor fastsættes en ejendomsværdi og en grundværdi for havnearealerne.

Den del af en andelsboligforenings udgifter, som ikke udelukkende kunne henføres til indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige, måtte fordeles forholdsmæssigt i en fradragsberettiget og en ikke fradragsberettiget del. Fordelingen måtte bero på et skøn. Landsskatteretten tiltrådte den kommunale skattemyndigheds skøn, der var baseret på de faktiske årlige lejebetalinger fra såvel medlemmer som ikke-medlemmer reguleret for den forskel i lejen eller afgiften pr. kvm., der eksisterer for henholdsvis medlemmer og ikke medlemmer. Der kunne ikke herved tages udgangspunkt i en fiktiv vurderingsleje.

Der blev ansøgt om tilladelse til skattefri aktieombytning med et udenlandsk selskab. Betingelserne i ABL § 13, stk. 1, og stk. 2 var opfyldt. Told- og Skattestyrelsen fandt det ikke sandsynliggjort, at hovedformålet med ombytningen var skatteunddragelse eller -undgåelse, og der blev meddelt tilladelse til den ansøgte skattefri aktieombytning. Det blev stillet som vilkår for tilladelsen, at det oplyses til Told- og Skatteregionen, hvis der, indenfor de første 3 år efter ombytningen er gennemført, sker væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tilladelsen.

En svineproducent, hvor hele besætningen måtte slagtes som følge af salmonella, fik tilladelse til at udskyde indtægtsførelsen af salgssummen til det efterfølgende regnskabsår, hvor en tilsvarende besætning blev genetableret.

Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) (L 71) fik akkumulerende investeringsforeninger mulighed for under visse betingelser at være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Da betingelsen, om at visse oplysninger skal fremgå af investeringsbeviserne, ikke kan opfyldes i praksis, skal Departementet meddele, at betingelsen kan opfyldes ved, at udtrykket "PAL" indgår i navnet på investeringsforenings-afdelingen. Samtidig findes der ikke behov for, at det skal fremgå af vedtægterne, at salg kan ske til den udstedende forening.

 

Revisorudgifter afholdt som følge af en henvendelse fra den kommunale skatteforvaltning - som resulterede i en ændret skatteansættelse - kunne ikke fratrækkes, idet de var omfattet af omkostdækningslovens § 2.

I forbindelse med ophørsspaltningen af Kyro Oyj Abp, hjemmehørende i Finland, ansøgte en dansk aktionær i selskabet om tilladelse til at anvende fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 2.-14. pkt. vedrørende skattemæssig succession i aktiernes anskaffelsessum. Told- og Skattestyrelsen fandt, at ophørsspaltningen af det finske selskab havde så mange lighedspunkter med en dansk ophørsspaltning, at ansøgningen om skattemæssig succession på aktionærsiden kunne imødekommes. Der var herefter succession for alle danske aktionærer, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer i det ophørsspaltede finske selskab.

Ligningsrådet fandt ikke, at en skatteyder, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle, således at hun succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelselse til senere hævning. Da der var tale om overdragelse af en virksomhed, skulle virksomhedsordningen anses for ophørt, jf. VSL § 15, stk. 1.

Ligningsrådet blev anmodet om tilladelse til omgørelse af disposition i virksomhedsordningen. Ligningsrådet fandt, at betingelserne i skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1 var opfyldt og meddelte tilladelse til at omgøre dispositionen.

En sommerhusejendom overgik i 1997 fra udelukkende erhvervsmæssig anvendelse til blandet benyttelse. Ejeren havde herefter for indkomståret 1997 mulighed for at vælge, at resultatet af udlejningen skulle opgøres efter ligningslovens § 15 O, stk. 1 og 2.

Hver udlejningsejendom i et interessentskabs ejendomsportefølje udgjorde en selvstændig virksomhed, således at det i forbindelse med virksomhedsomdannelsen kunne bestemmes, om hver enkelt af ejendommene i interessentskabet skulle overdrages til selskabet eller holdes uden for omdannelsen, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Ligningsrådet har behandlet en klage over en kommunes afslag på anmodning om, at en eksisterende sambeskatning blev ophævet med tilbagevirkende kraft. Ligningsrådet stadfæstede kommunens afgørelse, hvorefter sambeskatningen med det udenlandske datterselskab tidligst kunne anses for ophørt fra og med det indkomstår, hvor der samtidig med rettidig indgivelse af selvangivelse var anmodet om ophør af sambeskatningen.