En chefdirigent ansås for selvstændig erhvervsdrivende i forhold til et påtænkt kontraktforhold med et orkester, og hun var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark af vederlag for det udførte arbejde.

På baggrund af seneste højesteretspraksis blev et selskabs investering i leasingarrangementer svarende til det, der var godkendt i TfS 1998.430, tilsidesat i skattemæssig henseende.

Tilladelse til omlægning af regnskabsår blev givet med omlægningsår i perioden 1. juni 1997 – 31. december 1998. Ved omregning til helårsindkomst kunne der ansættes en gennemsnitlig indkomst af 2 års høstindtægter, efterbetalinger og EU-tilskud. Der skulle endvidere ske omregning af forpagtningsafgift/lejeudgift, ejendomsskat og lønudgifter. Der skulle ikke ske omregning af foderbeholdninger. Salgsbeholdninger skulle medregnes med 50%.

Velgørende arrangementer, der i en årrække har været momsfritaget, selv om arrangementet har en varighed på over 14 dage, kan momsfritages i 2001, idet arrangementerne har krav på et passende varsel til at indrette sig på momspligt.
Arrangementerne er momspligtige fra 2002.

Ligningsrådet fandt, at en nærmere beskrevet bilordning - hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet - ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde til grund, at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km. fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

Hvis arbejdsgiveren indgår aftale med et selskab, der udbyder et sundheds- og velværekoncept, som indebærer at de ansatte tilbydes en læge- og helseservice, vil behandlingerne være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Arbejdsgiverbetalt zoneterapi er i en bindende forhåndsbesked anset for skattefrit for de ansatte under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Arbejdsgiverbetalt akupunktur vil være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Spørgsmålet om arbejdsgiveren vil have fradragsret for udgiften som en driftsomkostning kan ikke besvares generelt.

Et selskab har anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en fratrædelsesgodtgørelse kan beskattes efter ligningslovens § 7 U. Godtgørelsen udbetales til ansatte der overføres til andre selskaber i forbindelse med koncessioner overgår fra selskabet til disse selskaber. Ligningsrådet fandt, at godtgørelserne ikke var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 U, fordi de pågældende fulgte med virksomheden over i de selskaber der fremover skulle varetage den pågældende virksomhed.

Ligningsrådet blev ved en bindende forhåndsbesked spurgt om en medarbejderaktieordning kunne være omfattet af ligningslovens § 7A, når ordningen set over en årrække vil blive tilbudt samtlige medarbejdere, men hvor dette ikke ville være tilfældet for det enkelte år. Ligningsrådet fandt at ordningen opfyldte kravet i ligningslovens § 7A om, at en ordning skal tilbydes alle ansatte.

Der blev ansøgt om tilladelse til skattefri aktieombytning på vegne af en aktionær, der ejede 51 % af kapitalen og stemmerne i et holdingselskab. Betingelserne i ABL § 13, stk. 1, jf. stk. 2 var opfyldt og Told- og Skattestyrelsen fandt ikke, at den formelle majoritet, som holdingselskabet opnåede ved ombytningen blev udhulet af en indgået anpartshaveroverenskomst.

Overførsel af 1.870.000 kr. fra et driftsselskab til et underdskudsselskab var ved dom afsagt af Vestre Landsret anset som et skattepligtigt tilskud til underskudsselskabet. Det overførte beløb var endvidere indkomstbeskattet i produktions- og salgsselskabet. Aktionæren, der ejede hele selskabskapitalen i begge selskaber, blev ikke beskattet af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, da aktionæren ikke havde realiseret en økonomisk fordel ved overførslen.

Medarbejdere i selskaber i en koncern kunne ikke få udbetalt skattefrit jubilæumsgratiale i anledning af moderfondens 25 års jubilæum, idet medarbejderne ikke var ansat i fonden.

Ved delvis indfrielse af en fordring havde hverken debitor eller kreditor tilkendegivet, om indbetalingen skulle anses for dækning af hovedstol eller renter. Betalingen blev anset for betaling af renter i overensstemmelse med debitors interesse i at opnå fradrag for betalingen.

Der blev anerkendt fradrag for flytteudgifter i forbindelse med fraflytning af tjenestebolig, som klager var forpligtet til at bebo under tjenesten og fraflytte ved tjenestetidens ophør.

Skatteankenævnets afgørelse blev anset for ugyldig, idet klagers revisor ikke var indkaldt tiil forhandling uanset at han udtrykkeligt havde anmoder herom.

Der godkendtes ikke sømandsfradrag for en ansat på et skib, der anvendtes til lejrskoleophold og chartersejlads, idet skibet ikke ansås for udelukkende anvendt til befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj.

Told- og Skattestyrelsen har på forespørgsel udtalt sig om udstrækningen af TSS cirkulære 2001-04 vedrørende bl.a. entreprenørarbejde. Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. § 5, stk. 3, vedrører dispensation for "anden erhvervsmæssig anvendelse" end transport af gods og personer samt bjærgning, og dispensation medfører, at der gives særlige fradrag til skibets ansatte. Desuden medfører sammenhængen mellem § 2, nr. 1 i lov om særlige fradrag til sømænd mv. og ligningslovens § 33 C, at skibets ansatte kan anvende lempelsesreglen i § 33 C, hvis skibet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Det er som udgangspunkt alt entreprenørarbejde til søs, der medfører, at dispensation efter § 5, stk. 3 ikke kan gives. Hvis rederiet imidlertid kan sandsynliggøre, at arbejdet ikke udføres i konkurrence med landbaseret virksomhed, kan dispensation gives.

To aktionærer, der tilsammen ejede majoriteten af kapital og stemmer i et selskab ville foretage en skattefri aktieombytning. Holdingselskabets majoritet blev indskrænket af en aktionæroverenskomst, der gav bestyrelsesmedlemmerne, hvoraf flertallet skulle vælges af mindretalsaktionærerne, vetoret til alle væsentlige beslutninger i selskabet. Ligningsrådet gav afslag med den begrundelse, at holdingselskabet derved ikke opnåede den reelle majoritet i driftsselskabet.

Et selskab afholdt revisorudgifter i forbindelse med erhvervelse af hele aktiekapitalen i et andet selskab. Da det fandtes godtgjort, at aktieerhvervelsen var foretaget med henblik på en efterfølgende fusion, var revisionsudgifterne fradragsberettigede i medfør af ligningslovens § 8 J, stk. 1.

I forbindelse med køb af en traktor tilbød sælger at finansiere via et finansieringsselskab. Dette skete på normale finansieringsvilkår, herunder normal rentesats samt betaling af engangsprovision. Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget skulle restkøbesummen medregnes til kurs 100, og der skulle ikke ske nedsættelse af afskrivningsgrundlaget til en lavere "kontantværdi".

Et selskab, der drev investeringsvirksomhed med investering i aktier, obligationer og finansielle instrumenter, ansås ikke for lønsumsafgiftspligtig.

Selskab, der forestod driften af en fodboldklubs førstehold, fik godkendt delvis fradragsret for moms vedrørende udgifter til holdets bustransport i forbindelse med kampe samt udgifter til holdets bustransport, ophold og fortæring i forbindelse med træningsophold. Delvis fradragsret vedrørende opholds- og fortæringsudgifter dog kun godkendt for så vidt angår 25 %, jf. momslovens § 42, stk. 2.

Et selskab udleasede aktiver til erhvervskunder. Selskabets opkrævning af forsikringsbeløb i forbindelse hermed ansås i forhold til leasingydelsen for selvstændige ydelser, der var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 10. Salg af tidligere udleasede aktiver kunne ikke karakteriseres som investeringsgoder, der havde været benyttet i virksomheden. Ved opgørelsen af omsætningen efter momslovens § 38, stk. 1, skulle der derfor ikke ses bort fra disse aktiver.