En ejendom, som havde status af helårshus, men som blev anvendt til fritidshus, kunne kun afstås skattefrit, hvis den blev omkvalificeret til fritidshus. Kommunen var villig til at omkvalificere ejendommen, men skatteyder ønskede ikke at få det gjort, da ejendommen havde større værdi, når den blev solgt som helårshus.

Udbetaling fra den frivillige dagpengesikring var ikke skattefri efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Denne regel måtte antages kun at angå ordninger oprettet i private forsikringsselskaber o. lign. og ikke en offentligt administreret ordning som den omhandlede frivillige dagpengesikring.

Et selskab, hvis aktivitet var inden for skibsfartsdrift, herunder drift af egne skibe samt administration af andres skibe, afhændede sine skibsanparter i et kommanditselskab. Landsskatteretten fandt, at avancen ved salg af anparterne skulle indtægtsføres af selskabet i salgsåret i henhold til dagældende afskrivningslovs § 6, sk. 1, 3. pkt., jf. § 13, og ikke kunne fremføres til det efterfølgende år efter afskrivningslovens § 5, som en negativ saldo ved skibe. Afhændelsen af anparterne måtte således anses for ophør af en selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke afhændelse af en del af selskabets samlede aktivitet, idet selskabet i relation til anparterne alene måtte anses for at have været passiv deltager i denne virksomhed.

I forbindelse med en ejendomsoverdragelse blev det aftalt, at et ejerskiftelån skulle optages i sælgers navn og hjemtages af sælgerens pengeinstitut ligesom omkostningerne herved skulle afholdes af sælger. Køber refunderede sælger renter og afdrag på lånet i perioden fra lånets optagelse til overtagelse af ejendommen (ca. 3 mdr.). Renterne blev anset som et tillæg til købesummen, således at de ikke kunne fratrækkes af køber.

I forbindelse med et ejendomskøb blev ejendommen omprioriteret. Den berigtigende advokat begik en fejl, hvorefter køber måtte betale en differencerente. Tabet herved blev dækket af advokatens forsikringsselskab med halvdelen af differencerenten, idet der herved blev taget hensyn købers fradragsret for renteudgifterne. Nettoerstatningen blev under disse omstændigheder ikke anset for skattepligtig.

En ansat hos Rigspolitichefen, der gjorde tjeneste som FN-observatør i Ex-Jugoslavien, oppebar under tjenesten et tillæg for meromkostninger, der måtte anses omfattet af ligningslovens § 7, litra r. Der kunne herefter ikke indrømmes lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Et udenlandsk datterselskab, der var sambeskattet med det danske moderselskab og som var anset for skattemæssigt hjemmehørende her i landet, skulle opgøre indkomsten efter valutakursen på transaktionsdagen og ikke på statustidspunktet.

En indrejsende i Danmark fra et tredjeland skulle betale told og moms af den beregnede værdi af medbragte guldsmykker beregnet til omsætning.

En fond, der drev erhvervsmæssig virksomhed med ejendomsadministration, skulle ikke beregne lønsumsafgifter efter de almindelige regler, men efter reglerne for fonde.

En skatteyder, der drev momsfritaget virksomhed som musiker, og som tillige havde momspligtige aktiviteter, kunne ikke fradrage moms af driftsudgifter vedrørende en varevogn, idet den momspligtige andel af omsætningen ikke oversteg 20.000 kr.

Et selskab, som drev virksomhed med indstilling af ansøgere til boliger, som ejes og administreres af andre end selskabet, ansås for at drive momspligtig virksomhed.

En ejendomsmæglervirksomheds bistand i forbindelse med salg af aktier i et ejendomsselskab kunne ikke anses som en momsfritaget finansiel transaktion omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Selskabets ydelser bestående i værdiansættelse af ejendom, udarbejdelse af prospekt samt deltagelse i forhandlinger mellem sælger og køber af aktierne som ejendomssagkyndig måtte anses for sædvanlige ejendomsmæglerydelser, der ikke udgjorde en særskilt helhed, der opfyldte specifikke eller væsentlige funktioner for en momsfritaget transaktion efter den nævnte bestemmelse.

Et forsikringsselskab udskilte en del af sine forsikringsbestande til et nystiftet datterselskab. Stiftelsen af det nye forsikringsselskab skete i overensstemmelse med § 8 a i lov om realrenteafgift – succession. Ved overdragelsen af forsikringsbestande til det nystiftede datterselskab havde forsikringsselskabet fordelt realisationssaldoen mellem selskaberne på grundlag af værdien af de overtagne obligationer. Landsskatteretten var enig med Ligningsrådet i, at fordeling af realisationssaldoen skulle foretages ud fra den forholdsmæssige fordeling af livsforsikringshensættelserne mellem forsikringsselskabet og datterselskabet, hvorved forsikringsselskabets beregning af realrenteafgiftstilsvar blev forhøjet.

Containere kunne ikke anses som genbrugsemballage, jf. fritagelsesreglen i olieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 5, og der kunne derfor ikke ske tilbagebetaling af afgift vedrørende energiforbrug anvendt til højtryksrensere ved rengøring af containere.

En polititjenestemand, der var udstationeret til Bosnien, havde forinden på grund af flytning til Sverige i december 1996 været omfattet af de dagældende grænsegængerbestemmelser i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15. Udstationeringen varede fra den 4. april til den 7. oktober 1997. Som følge af udstationeringen kunne han ikke længere anses omfattet af grænsegængerreglerne.

En supervisor, der udførte ledelsesmæssigt arbejde i forbindelse med anlæg af ny lufthavn i Hong-Kong for et dansk selskab, blev ikke anset for bidragspligtig efter lov om arbejdsmarkedsfonde. Der blev bl.a. lagt vægt på, at virksomheden i Hong-Kong blev anset for et fast driftssted, og at der mellem virksomhedsdelen og supervisoren har været tale om et ansættelsesforhold.

Klagerens deltagelse i et kommanditselskab, som investerede i erhvervsejendomme, blev anset for et risikofrit arrangement for klageren, hvis eneste formål var at opnå fradrag for renteudgifter samt en skattefri kursgevinst. Et flertal af rettens medlemmer fandt, at der kunne godkendes bygningsafskrivning og fradrag for renteudgifter på kreditforeningslånet, hvorimod nye renteudgifter i arrangementet ikke blev godkendt fradragsberettigede, idet lånet var uden realøkonomisk realitet.

Statueret, at der i tilfælde med flere fortløbende arrangementer ved opgørelsen i henhold til § 7 A, stk. 3, 2. pkt., skal tages hensyn til den faktiske skattemæssige værdi af fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det pågældende arrangement, og at der skal foretages en opgørelse af det enkelte arrangements konsekvenser for skatteyderens beskatningsforhold.

Skatteministeriet frifundet i sag vedrørende spørgsmål om skattefri kørselsgodtgørelse. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke opfyldte betingelsen for at få skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 6, idet skatteyderen i sit selskab havde valgt ikke at have noget bestyrelse, og da det arbejde, hun havde fået udbetalt kørselsgodtgørelse for, heller ikke kunne sidestillet med bestyrelsesarbejde. Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke opfyldte betingelserne i ligningslovens § 9, stk. 5, da skatteyderen ikke kunne anses som lønmodtager i selskabet, idet hun bortset fra fri telefon til en værdi af kr. 3.000,- havde valgt ikke at få nogen løn fra selskabet.

Et selskab overdrog sin revisionsvirksomhed til et af selskabets bestyrelsesmedlemmer, der fortsatte revisionsvirksomheden i personligt regi. Ved overdragelsen blev det insolvente selskab tømt for aktiver, og købesummen for virksomheden blev ikke fordelt ligeligt mellem selskabets kreditorer, hvilket var ansvarspådragende for samtlige bestyrelsesmedlemmer, herunder 2 ægtefæller, der af de 2 deltagende revisorer var indsat proforma i bestyrelsen. Told- og Skattemyndighedernes erstatningskrav blev opgjort på grundlag af værdiansættelserne i overdragelsesaftalen, idet det ikke var godtgjort, at disse værdiansættelser var forkerte eller proforma.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorved kartoffelavleren ikke kunne kræve tilbagebetaling af ambi. Højesteret fandt, at afgiftsomlægningen havde medført en forøgelse af efterbetalingerne til andelshaverne, som mindst svarede til de af disse betalte ambi-beløb. Der var derfor ikke lidt noget tab.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvorved kartoffelavleren ikke kunne kræve tilbagebetaling af ambi. Højesteret fandt, at afgiftsomlægningen havde medført en forøgelse af efterbetalingerne til andelshaverne, som mindst svarede til de af disse betalte ambi-beløb. Der var derfor ikke lidt noget tab.

Meddelelse fra Det franske Finansministerium vedrørende "Contribution sociale généralisée" (CSG) og "Contribution pour le Remboursement de la Dette Sociale" (CRDS), der kan anses for skatter, og dermed er omfattet af artikel 1 i den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Et selskab påtænkte at refundere rejseudgiften, hvis en udstationeret medarbejderes ægtefælle ønskede at besøge medarbejderen i arbejdslandet. Selskabet ville ikke refundere ægtefællens rejseomkostninger udover, hvad omkostningerne til medarbejderens hjemrejse ville afstedkomme. Ligningsrådet fandt, at en sådan refusion af rejseudgifter til en medarbejders ægtefælle var at anse for et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Rådet fandt herved, at der var tale om et gode af privat karakter og som ægtefællen ikke ville have fradrag for, da formålet med rejsen var at besøge den udstationerede ægtefælle.