Sagen angik, om det var med rette, at Skattestyrelsen havde anset, at en kontant udbetaling af en andel af sønnernes arv efter førstafdøde skulle sidestilles med et partielt skifte, jf. dødsboskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten fandt, at den kontante udbetaling ikke var at sidestille med et partielt skifte, og at det i sagen foretagne skifte ikke var omfattet af dødsboskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. § 58, stk. 2, 2. pkt., idet der ikke var tale om, at en eller flere af arvingerne havde modtaget deres arv fuldt ud. Boet var således omfattet af dødsboskattelovens § 58, stk. 1, og skattefritaget efter dødsboskattelovens § 6, idet boets samlede aktiver og nettoformue hver for sig ikke oversteg den samlede beløbsgrænse, jf. dødsboskattelovens § 6. Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse.

Et selskab havde både momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Selskabet solgte bl.a. brugte biler og anvendte brugtmomsordningen i momslovens § 71. Sagen angik beregningen af fradragsretten for købsmoms efter momslovens § 38, stk. 1, om virksomheder, der anvender indkøbte varer og ydelser til både fradragsberettigede formål og andre formål. Efter bestemmelsen udgør den fradragsberettigede del af købsmomsen den del, der forholdsmæssigt svarer til "omsætningen" i den registreringspligtige del af virksomheden. Sagen angik nærmere, om det for så vidt angik omsætningen af brugte biler - i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse - var 80 % af det fulde vederlag eller - som påstået af klageren - det fulde vederlag med fradrag af brugtmoms beregnet efter momslovens § 71, der skulle indgå i "omsætningen" i momslovens § 38, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at der ved "omsætningen" i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 174, stk. 1, måtte forstås 80 % af det fulde vederlag. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en eneanpartshaver i et selskab skulle beskattes af maskeret udlodning. Landsskatteretten havde i to sammenholdte sager stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar vedrørende ikke godkendte fradrag for udgifter til underleverandørerne G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS, idet fakturaerne ikke ansås at dække over reelle leverancer af ydelser. Landsskatteretten fandt, at udgifterne ikke var afholdt i selskabets interesse. Landsskatteretten fandt endvidere, at udgifterne herefter skulle anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kunne godtgøre, at selskabets udgifter angik selskabet. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, hvad de fakturerede ydelser konkret dækkede over, eller om omkostningerne angik selskabet. Retten fandt herefter, at beløbene måtte anses for at have passeret klagerens økonomi, og at klageren var skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Spørger havde indgået aftale med en norsk domstol om, som sagkyndig dommer, at vejlede dommerne i en norsk retssag med ekspertviden inden for sit fagområde.

Spørger fik udbetalt et samlet timehonorar, når retssagen var færdig. Spørger blev honoreret for det antal timer, der var brugt på sagen. Spørger fik ikke udbetalt feriepenge eller honorar, hvis han var syg.

Det fremgik af indkaldelsen som sagkyndig dommer, hvilke datoer ankeforhandlingen var fastsat til, hvor mange dage den ville vare, hvor den fandt sted og hvilket tidspunkt på dagen spørger skulle møde op. Det fremgik desuden, at der var mødepligt, når man var blevet indkaldt som sagkyndig dommer. Det fremgik også, at indkaldte dommere havde ret til at få godtgjort udgifter til rejser, kost og overnatning. Spørger afholdt ikke andre omkostninger i forbindelse med opgaven som sagkyndig dommer. Spørger kunne ikke ifalde et erstatningsansvar, hvis han lavede en fejl i forbindelse med retssagen og udfærdigelsen af afgørelsen.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ikke skulle afregne dansk moms, fordi spørger ikke udøvede selvstændig økonomisk virksomhed. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger ikke udøvede sin virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og at spørger ikke selv bar den økonomiske risiko, der var forbundet med udøvelsen af denne virksomhed. Det var Skatterådets opfattelse, at virksomheden i stedet blev udøvet i domstolens navn og under domstolens ansvar.

Skatterådet kunne bekræfte, at som følge af det oplyste fra Tinglysningsretten, om at der var tale om en påtegning, skete der ikke nogen tinglysning af ændringer til ejerpantebrevet, og derfor ville den matrikulære ændring som beskrevet ikke medføre afgiftspligt efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a.

Ifølge det oplyste var der tale om, at der på et bygningsblad skete en påtegning om nedrivning af en del af bygning og opførsel af en ny bygning.

-

Skattestyrelsen har ændret praksis ift. sin fortolkning af, hvornår der foreligger en destination i tonnageskattelovens forstand.

Som følge af, at Skatteministeriet har hævet en ankesag for Højesteret, skal begrebet "mellem forskellige destinationer" i tonnageskattelovens § 6 ikke afgrænses til transport af passagerer eller gods mellem havne eller anlæg/strukturer på kontinentalsoklen, men også omfatte sejlads til og mellem forud aftalte positioner på havet (GPS-positioner).

Der kan ansøges om genoptagelse fra og med indkomståret 2011 for de rederier, der er omfattet af dette styresignal.

Spørgerne ville overføre ejerandele omfattet af aktieavancebeskatningsloven i to selskaber til et udenlandsk selskab og det udenlandske selskab ville udstede certifikater til Spørgerne, der skulle svare til ejerandelene, der var overdraget til selskabet. De overdragne ejerandele blev opbevaret efter overdragelsen af det udenlandske selskab. Certifikaterne var omfattet af en aftale, der regulerede rettighederne ved certifikaterne.

Skatterådet fandt, at de økonomiske rettigheder til de underliggende ejerandele ikke var overdraget til det udenlandske selskab og at de forvaltningsmæssige beføjelser ikke var overført i et omfang, der skulle medføre, at certifikatindehaverne ophørte med at være omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Anmodningen drejede sig om, hvorvidt der skulle afregnes chokolade- og sukkervareafgift, når Spørger fremstillede en kransekagetop til videresalg, hvori der indgik en egen fremstillet kransekage-/ marcipanmasse, som vurderedes at være omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Skatterådet fandt, at Spørger ikke skulle afregne chokolade- og sukkervareafgift, når den anvendte kransekage-/ marcipanmasse indgik i en af Spørger eget fremstillet færdigvare, som vurderedes ikke at være omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1.

T var som direktør for og reel indehaver af en virksomhed tiltalt forsætligt at have unddraget statskassen moms og afgift - til dels forsøg herpå - subsidiært groft uagtsomt, samt tillige tiltalt for forsætligt at have unddraget det offentlige skat - til dels forsøg herpå - mere subsidiær groft uagtsom skatteunddragelse, og alternativ var T tiltalt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed subsidiært hæleri af særlig grov beskaffenhed eller forsøg herpå, jf. følgende ni forhold:

Som forhold 1, ved for 2. kvartal 2018 som direktør for og reel indehaver af en virksomhed, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, subsidiært groft uagtsomt, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav virksomhedens momstilsvar til 34.910 kr., selv om det rettelig var på 41.845 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med 6.935 kr.

Som forhold 2, ved for 3. kvartal 2018 at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, alt hvorved statskassen blev unddraget moms med 83.472 kr.

Som forhold 3, ved for 4. kvartal 2018 at have forsøgt at undlade at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, subsidiært at have forsøgt at angive virksomhedens momstilsvar for lavt, hvilket forsøg blev afværget, da politiet den 21. december 2018 sigtede ham for hvidvask, alt hvorved statskassen blev forsøgt unddraget moms med 336.297 kr.

Som forhold 4A, ved fra den 1. januar 2018 til den 21. december 2018 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt, subsidiært at have forsøgt at undlade, at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af et beløb på 801.415 kr., mere subsidiært groft uagtsomt at have undladt den nævnte indeholdelse, hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 363.666 kr. Subsidiært til forhold 4A var T tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt, subsidiært at have forsøgt at undlade at indgive angivelser af A-skat og bidrag til told- og skatteforvaltningen vedrørende en lønudbetaling på 801.415 kr., hvorved han fortav oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregistreret af skatter og afgifter, mere subsidiært groft uagtsomt at have undladt den nævnte indberetning, hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 363.666 kr.

Som forhold 4B, ved den 12. december 2018 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at indgive angivelser om A-skat og bidrag til told- og skatteforvaltningen vedrørende en lønudbetaling på 25.110 kr., hvorved han fortav, subsidiært forsøgt at fortie oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregistreret af skatter og afgifter, mere subsidiært groft uagtsomt at have undladt den nævnte indberetning, hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 8.110 kr.

Som forhold 5 - alternativ 1, var T tiltalt for forsøg på skattesvig ved i og for perioden fra den 1. december 2018 til den 31. december 2018 forsætligt at have forsøgt at unddrage det offentlige skat, idet han forsøgte at undlade at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og bidrag af et beløb på 828.348 kr., som indgik på selskabets bankkonto den 19.december 2018 og skulle bruges til lønninger, hvilket alt mislykkedes, da politiet beslaglagde beløbet, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget skatter med 485.412 kr. Subsidiært i forhold til forhold 5 - alternativ 1, var T tiltalt for forsætligt at have forsøgt at undlade at indgive angivelser om A-skat og bidrag til told- og skatteforvaltningen vedrørende lønudbetalinger på 828.348 kr., og dermed at have forsøgt at fortie oplysninger til brug for angivelser eller indberetning til indkomstregistret af skatter og afgifter, hvilket alt mislykkedes, da politiet beslaglagde beløbet, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget skatter med 485.412 kr.

Som forhold 5 - alternativ 2, var T tiltalt for momssvig og medvirken til skattesvig ved fra den 30. november til den 22. december 2018 med forsæt til at unddrage statskassen afgift og skat som led i virksomheden, forsætligt at have udstedt fakturaer med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft m.m. på i alt 1.035.435 kr., heraf moms 207.087 kr. til nogle virksomheder, hvilke fakturaer var egnede til opgørelse af virksomhedens afgiftstilsvar og til at danne grundlag for opgørelse af skattepligtig indkomst, hvorved han medvirkede eller forsøgte at medvirke til, at de fakturerede virksomheder afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og undlod at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag og/eller undlod at indgive angivelser om A-skat og bidrag til told- og skatteforvaltningen, og fortav oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregistret af skatter eller afgifter, alt hvorved statskassen blev unddraget eller forsøgt unddraget skatter med 485.412 kr.

Som forhold 5 - alternativ 3, var T tiltalt for hvidvask af særligt grov beskaffenhed, subsidiært hæleri af særlig grov beskaffenhed alt til dels forsøg herpå ved i perioden fra den 19. december til den 21. december 2012 (berigtiget i landsretten til 2018) at have modtaget eller skaffet sig eller andre del i udbytte fra strafbare lovovertrædelser.

T forklarede til forhold 1, at han først havde sendt virksomhedens bogføringsbilag til selskabets revisor og efterfølgende gav revisoren adgang til selskabets elektroniske bogføringssystem. T forklarede til forhold 2, at det beroede på en fejl, at størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift for 3. kvartal 2018 ikke blev angivet rettidigt, idet han havde antaget, at revisoren ville foretage indberetningen. Han blev først bekendt med den manglende indberetning efter den 21. december 2018, og han iværksatte straks herefter foranstaltninger med henblik på, at der kunne foretages indberetning. Den manglende konstatering af, at der ikke var sket indberetning, skyldtes travlhed. T erkendte vedrørende forhold 4A at have udbetalt 497.847 kr. i løn til sig selv. Han begrundede den manglende angivelse med, at han ikke havde mulighed herfor, da de udenlandske medarbejdere ikke havde cpr.numre, og virksomheden ikke havde en erhvervskonto og et lønsystem, hvori skatter og bidrag kunne beregnes, ligesom virksomheden manglede at indgå en aftale med betalingsudbyderen. Til forhold 5 - alternativ 1 forklarede T, at beløbet, som blev forsøgt overført til det udenlandske selskab, skulle anvendes til køb af rettigheder til at købe præfabrikerede huse i udlandet, som skulle sælges i Danmark. Kontakten til det udenlandske selskab, havde han skabt via en person, som han havde lært at kende under et tidligere ansættelsesforhold.

Byretten frifandt T for forhold 1-3, idet det på baggrund af T’s forklaring til sagen sammenholdt med sagens omstændigheder, ikke med den fornødne sikkerhed kunne bevises, at T havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I forhold 4A fandt byretten T skyldig, men alene i grov uagtsomhed, henset til de tiltag T havde iværksat med henblik på at få registreret de udenlandske medarbejdere og for at kunne foretage elektronisk lønberegning og udbetaling. T blev frifundet for forhold 4B på grund af tiltalens formulering, idet angivelsen ikke skulle være foretaget i den periode, som er omfattet af tiltalen. T frifandtes tillige for forhold 5 - alternativ 1 og 2, idet det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed fandtes bevist, at det overførte beløb skulle anvendes til lønninger, ligesom retten heller ikke fandt det bevist, at T med forsæt havde udstedt de 7 fakturaer med urigtigt indhold.

Endeligt frifandtes T for forhold 5 - alternativ 3 om hvidvask og hæleri. Som begrundelse henviste retten til det under forhold 5 - alternativ 1 anførte, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed fandtes bevist, at beløbet hidrørte fra en strafbar handling.

T idømtes en bøde på 70.000 kr. samt konfiskation af 70.000 kr. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på størrelsen af det unddragne beløb.

Anklagemyndigheden havde anket dommen med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale og skærpelse. T påstod stadfæstelse i forhold 1-3 og i det dømte omfang i forhold 4A, afvisning af den del af forhold 4A, der angik forsøg, og afvisning af forhold 5 - alternativ 1, forhold 5 - alternativ 2 og forhold 5 - alternativ 3. Endvidere nedlagde han påstand om afvisning af forhold 4B under henvisning til, at der ikke var tale om et strafbart forhold.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med hensyn til forhold 1-3 forhold 4B samt forhold 5 - alternativ 2 og 3. Med hensyn til den subsidiære påstand til forhold 4A fandt landsretten det bevist, at T ved at udbetale løn til sig selv og ansatte uden herefter at indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag forsætligt havde undladt at indgive disse angivelser til told- og skatteforvaltningen og dømte T for forsætlig overtrædelse af opkrævningsloven vedrørende en unddragelse på 100.000 kr. Landsretten henviste til at beskrivelsen i anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, vedrørende forhold 3 og tiltalens formulering vedrørende forhold 4A den primære og subsidiære påstand samt forhold 5 - alternativ 1. På det beskrevne gerningstidspunkt var indeholdelses- og angivelsespligten ikke indtrådt, og der var i tiltalen ikke beskrevet en forsøgshandling.

Landsretten fastsatte en bødestraf på 140.000 kr. som en tillægsstraf. Bestemmelsen om konfiskation udgik, da ingen dele af det beløb, der blev beslaglagt på selskabets bankkonto, kunne identificeres som udbyttet ved en strafbar handling.

Sagen drejede sig om, hvorvidt T, som direktør for og indehaver af et anpartsselskab i en periode fra den 1. juli 2017 til den 19. marts 2019, ved brug af fiktive fakturaer for bl.a. rengøring og køkkenhjælp havde unddraget det offentlige moms og skat, herunder om arbejdet reelt var udført af ansatte i forretningen uden betaling af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

T var tiltalt for som forhold 1 for overtrædelse af momsloven, ved for 3. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 som reel ejer af og direktør i anpartsselskabet, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 238.803 kr., selv om det rettelig var 447.286 kr. hvorved statskassen blev unddraget moms for 208.483 kr.

Som forhold 2 var T tiltalt for overtrædelse af momsloven, ved for 1. halvår 2019 som reel ejer af og direktør i anpartsselskabet, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 178.187 kr., selvom det rettelig var på 189.815 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med 11.628 kr., subsidiært at have forsøgt herpå, hvilket blev afværget, da han den (red.dato.nr.3.fjernet) blev anholdt af politiet.

Som forhold 3 var T tiltalt for kildeskattesvig, ved i perioden fra den 1. juli 2017 til den 19. marts 2019, som reel indehaver og direktør i anpartsselskabet, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat af et beløb på 880.644 kr., hvorved statskassen blev unddraget AM-bidrag og A-skat med 516.057 kr. Alternativt var han tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven.

T forklarede, at forretningen havde åbnet 363 dage om året og, at der var åbent fra kl. 11 til kl. 22. Hverken T selv eller hans familiemedlemmer deltog i arbejdet som kok eller serveringspersonale, og arbejdet var derfor udført af lønnet arbejdskraft. Derudover havde de en køkkenmedhjælper og rengøringshjælp, som blev leveret af eksterne firmaer og de omhandlede fakturaer vedrørte denne bistand. Ingen af fakturaerne omfattede eksterne kokke- og serveringspersonale. Behovet for rengøring og køkkenhjælp var 10 timer om dagen. T forklarede til at begynde med, at han skiftede selskabet, fordi han var utilfreds med rengøringen, men han ændrede senere forklaring til, at det muligvis i et omfang var den eller de samme personer, der stod bag, uden at han dog kunne oplyse, hvilken person eller personer, der var tale om. Der var hele tiden forskellige køkkenhjælpere fra eksterne firmaer. Han kendte dem ikke, og det var personerne i det eksterne firma, der havde været køkkenhjælp, der lærte de nye op.

Byretten fandt det bevist, at de omhandlede fakturaer, som var udstedt til anpartsselskabet, ikke vedrørte et arbejde, som var ydet, men at fakturaerne var fiktive. Retten lagde til grund, at faktureringen var foregået på den måde, at T selv havde angivet, hvad der skulle stå på fakturaerne, og at han derefter har betalt fakturaerne, hvorefter han fik fakturabeløbet - fratrukket en kommission - betalt tilbage i kontanter. Retten fandt det bevist, at T herefter uberettiget havde opnået fradrag for moms i det omfang, som fremgik af tiltalens forhold 1 og 2. Retten fandt det endvidere bevist, at pengene blev anvendt til at aflønne arbejdskraft i anpartsselskabet kontant uden betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag i det omfang, det fremgik af tiltalens forhold 3. Retten fandt herefter T skyldig efter tiltalen i alle forhold. Om forhold 2 bemærkede retten, at de urigtige fakturaer ikke var trukket ud af regnskabet, og at der derfor dømtes for fuldbyrdet overtrædelse af momsloven. Om forhold 3 bemærkede retten, at trækprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 8 med rette var opgjort til 55 %.

T idømtes 6 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste, en tillægsbøde på 736.000 kr., erstatningspligt samt konfiskation.

T ankede byretsdommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af frihedsstraffen og i øvrigt stadfæstelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men fandt dog, at der i forhold 2 var tale om forsøg. Landsretten afrundede tillægsbøden til 730.000 kr. Den beskedne nedsættelse af tillægsbøden, der skyldtes afrundingsregler, kunne ikke begrunde, at T ikke skulle betale sagens omkostninger.

Spørger var født og opvokset i Frankrig, hvor spørger og spørgers ægtefælle ejede en fast ejendom. Spørger og spørgers ægtefælle havde i flere perioder boet hver for sig og sammen i Danmark, Frankrig og Y-land. Senest havde de i en periode i 2021 til 2022 boet sammen i Danmark. Spørger og spørgers ægtefælle var i den forbindelse blevet fuldt skattepligtige i Danmark.

Spørger var i 1996 involveret i et trafikuheld, og havde siden 2008 haft status som handikappet. Spørger var flyttet tilbage til Frankrig til ægteparrets fælles ejendom i slutningen af maj 2022, idet spørger ønskede at fortsætte sit behandlingsforløb i Frankrig. Ægtefællen havde fortsat bolig i lejligheden i Danmark.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger fra den 1. juni 2022 ikke længere var omfattet af kildeskattelovens § 1 om fuld skattepligt i Danmark. Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om salg af boligen i Danmark til ægtefællen som alternativ.

Skatterådet kunne i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig artikel 4, stk. 2, litra b bekræfte, at spørger ikke skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Sagen angik en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst i indkomstårene 2017 - 2019 var blevet forhøjet af skattemyndighederne på baggrund af en række indsætninger på skatteyderens bankkonto. Skatteyderen mente ikke, at der var tale om skattepligtige indsætninger. 

Til støtte for, at indsætningerne ikke var skattepligtige, gjorde skatteyderen gældende, at indsætningerne udgjorde lån og tilbagebetalinger af lån fra skatteyderens familie og venner, samt gaver fra skatteyderens forældre. 

Retten udtalte, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler eller fra ikke skattepligtige midler.

Retten fandt videre, at skatteyderens bevisbyrde var skærpet som følge af, at skatteyderen havde gjort gældende, at alle indsætninger var fra personer eller på vegne af personer, med hvem skatteyderen var i familie og havde et interessefælleskab med. 

Retten lagde vægt på, at skatteyderens forklaring ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, og at erklæringerne, som skatteyderen havde fremlagt og udarbejdet i forbindelsen med skattesagen, ikke kunne tillægges selvstændig bevismæssig betydning. Skatteyderen havde herefter ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at der var tale om ikke skattepligtige indsætninger. 

Retten fandt herefter, at skattemyndighederne havde været berettigede til at forhøje skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 - 2019.

Skatteministeriets blev herefter frifundet. 

Spørger var ansat i et italiensk selskab, G2. Fra 1. november 2023 til 31. oktober 2025 var Spørger udstationeret til et dansk selskab, G1, for at varetage rollen som CEO. Spørger var italiensk statsborger og boede i Italien med sin ægtefælle. Spørger arbejdede i Danmark fra mandag til fredag hver uge med undtagelse af ferie. Han rejste tilbage til sit hjem i Italien hver fredag for at tilbringe weekenden med sin familie. G2 bookede forskellige hotelværelser til Spørger, når han varetog arbejdet i Danmark i hverdagene. Der var tale om skiftende hotelværelser, hvor G2 lejede et hotelværelse fra gang til gang. Spørger havde ikke et hotelværelse i Danmark til rådighed, når han var på weekend hos sin familie i Italien.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som fuldt skattepligtig til Danmark, hverken som følge af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller nr. 2. Spørger havde kun kortvarig rådighed over det enkelte hotelværelse i Danmark. Derudover ville de regelmæssige ophold i Italien af den beskrevne karakter, hvor Spørger rejste tilbage til sit hjem hver fredag for at tilbringe weekenden med sin familie, medføre, at der ikke ville bestå et ophold i Danmark i sammenhængende perioder på mindst seks måneder henset til praksis.

Sagen drejede sig om, hvorvidt spørger var skattepligtig af avance ved salg af de bitcoins, som spørger havde arvet fra spørgers afdøde ægtefælle. Det fremgik af praksis, at det ikke var en forudsætning for at statuere spekulationshensigt, at spørger selv havde erhvervet de omhandlede bitcoins. Det fremgik endvidere af praksis, at kryptoaktivers egenskaber i sig selv, som overvejende hovedregel, gjorde dem til spekulationsaktiver. På denne baggrund fandt Skatterådet, mod spørgers ønske, at spørger var skattepligtig af avance ved salg af de bitcoins, som spørger havde arvet fra spørgers afdøde ægtefælle.

Spørger havde indgået aftale med et investeringsforvaltningsselskab, hvorefter Spørger skulle levere en række regnskabsmæssige og administrative ydelser til investeringsforvaltningsselskabet. Anmodningen vedrørte udelukkende ydelser, som investeringsforvaltningsselskabet anvendte til forvaltning af investeringsforeningsafdelinger, som opfyldte betingelserne for at blive anset for investeringsforeninger omfattet af momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra f.

Ydelserne bestod blandt andet i forberedelse af afdelingernes årsrapporter, beregning og offentliggørelse af udlodningsandele, rapportering til relevante myndigheder og interessenter, kontrol af investeringstransaktioner, offentliggørelse af afdelingsspecifik information, collateral and derivatives management, beregning af nettoværdi af afdelingerne, sikre udstedelses-/indløsningsflow, verificere og betale omkostninger i afdelingerne, sikre input til daglig prissætning af afdelingerne, monitorere investeringsrestriktioner og ydelser i forbindelse med "livscyklushændelser" for afdelingernes aktieklasser.

Det var oplyst, at forvaltningsselskabet udelukkende anvendte de indkøbte ydelser til forvaltning af hver enkelt afdeling under den konkrete fond.

Det var desuden oplyst, at alle de beskrevne ydelser var afdelingsspecifikke, forstået på den måde, at Spørgers leverancer i alle tilfælde baserede sig på afdelingsspecifik data.

Det var på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at de beskrevne ydelser, som i henhold til aftalegrundlaget blev leveret til brug for administration af afdelinger i UCITS-fonde og kollektive fonde kunne anses for at være udformet med henblik på og alene kunne anvendes til forvaltning af den konkrete afdeling. Skatterådet anså derfor ydelserne for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra f. 

Spørger drev en jordbrugsvirksomhed og havde i 2023 modtaget tilsagn om etableringsstøtte til unge landbrugere med et beløb på 191.635 kr. Det følger af administrativ praksis, at støtte beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til støtten, og hvor beløbet kan gøres endeligt op. Spørger skulle derfor - som udgangspunkt - beskattes af støttebeløbet i 2023.

For at spørger kunne anmode om udbetaling af støtten, skulle visse betingelser imidlertid være opfyldt. Tilskuddet var således betinget af, at spørger fik finansieret og købt de maskiner, som han hidtil havde leaset. Skatterådet anså dette for en betingelse, hvorom der herskede en reel usikkerhed, og som derfor udskød beskatningstidspunktet, indtil betingelsen blev opfyldt (suspensiv betingelse). Det var endvidere en betingelse, at spørger opfyldete et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer, hvilket dog allerede var opfyldt på tilsagnstidspunktet, qua det dyrkede antal hektar og standardtimeforbruget pr. hektar. De øvrige betingelse, så som registrering i CVR og tinglysning, blev anset for formelle betingelser, der ikke udskød beskatningstidspunktet (resolutive betingelser).

Spørger var endvidere forpligtet til at opretholde alle betingelserne i en periode på 3 år fra udbetalingstidspunktet. Skete det ikke, skulle støtten helt eller delvist tilbagebetales. Efter Skatterådets opfattelse udskød kravet om opretholdelse ikke beskatningstidspunktet, idet spørger som udgangspunkt selv var herre over, om han ville opretholde virksomheden uændret i en periode på 3 år. Der herskede derfor reelt ikke usikkerhed om, at kravet ville blive opfyldt.

Skatterådet fandt således, at beskatningstidspunktet var indkomståret 2023, hvor spørger havde modtaget tilsagnet om støttebeløbet på 191.635 kr. Beskatningstidspunktet var dog udskudt indtil det tidspunkt, hvor finansiering og køb af de omhandlede maskiner blev gennemført.

Vedrørende spørgers udgifter til rådgivning i forbindelse med støtteansøgningen kunne Skatterådet bekræfte, at de kunne fratrækkes som en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Spørger anmodede Skatterådet om at bekræfte, at spørger som administrator af bl.a. elforsyningen [på et geografisk område] kunne anses for at levere elektricitet som beskrevet i elafgiftslovens § 3 og § 4, stk. 2. Endvidere blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at spørger kunne blive forbrugsregistreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 3.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anses for at levere elektricitet som beskrevet i elafgiftslovens § 3 og § 4, stk. 2, idet spørger ikke ejede og drev elforsyningsnettet [på det geografiske område].

Skatterådet afviste spørgsmål 2, da der var tale om bevillingsforhold, som lå uden for Skatterådets kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 3.

Sagen angik, om en udbetaling i indkomståret 2010 til sagsøgerens danske bankkonto fra en Y4-nationalitet bankkonto, som stammede fra sagsøgerens arbejdsgiveradministrerede pensionsordning i en Y4-nationalitet pensionskasse, var skattepligtig efter pensionsbeskatningslovens § 53 B. 

Retten fandt, at den Y4-nationalitet pensionsordning i pensionskassen ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og at der var tale om en pensionskasseordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 3.

I forhold til overførslen af midlerne fra pensionskassen til den Y4-nationalitet bankkonto fandt retten, at pensionsmidlerne blev videreført ved overførslen til den Y4-nationalitet bank. Retten lagde vægt på, at midlerne fortsat var afsondrede fra sagsøgerens øvrige midler, at der var vedtægter, som regulerede midlernes udbetaling og anvendelse, og at sagsøgeren ikke kunne disponere frit over midlerne forud for udbetalingen. Herefter fandt retten, at udbetalingen af pensionsmidlerne først skete ved udbetalingen til sagsøgerens danske bankkonto i indkomståret 2010. Udbetalingen skulle derfor medregnes ved opgørelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2010, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, jf. § 53 B, stk. 1.

I forhold til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fandt retten, at sagsøgeren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive udbetalingen, hvorfor skattemyndighederne var berettiget til at genoptage indkomstårene ekstraordinært. 

Idet der ikke var grundlag for at ændre Skatteankenævnets afgørelse, blev Skatteministeriet dermed frifundet.

Sagen drejede sig om, hvorvidt kontantbegrænsningsreglen i ligningslovens § 8 Y, stk. 1, finder anvendelse på fradrag i den skattepligtige indkomst, som skyldes skatteyderens fradrag for afskrivninger efter afskrivningsloven.

Skatteyderen havde købt en (red.produkt.fjernet) for i alt 70.000 kr., hvoraf 53.000 kr. var betalt ved bankoverførsel, mens de resterende 17.000 kr. var betalt kontant.

Skatteministeriet indbragte sagen for retten med påstand om, at afskrivningsgrundlaget vedr. (red.produkt.fjernet) skulle opgøres til 53.000 kr., svarende til den del af købesummen som var betalt ved bankoverførsel.

Landsskatteretten havde opgjort afskrivningsgrundlaget til den fulde købesum på 70.000 kr. 

Skatteyderen tog bekræftende til genmæle over for ministeriets påstand.